Krimi6. november 2023

Midt- og Vestsjællands Politi advarer om farlig medicin

Advarslen kommer efter et indbrud på Køge Sygehus

Midt- og Vestsjællands Politi advarer nu om, at der kan være farlig medicin i omløb efter et indbrud på Køge Sygehus.

Det oplyser politikredsen på det sociale medie X.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver, at selve indbruddet fandt sted i weekenden, hvor der er forsvundet opioider, herunder morfin og metadon.

- Det er kraftige stoffer, som nu kan cirkulere i misbrugsmiljøet, skriver politikredsen.

Sponsoreret indhold