Krimi18 timer siden

Midt i comeback-turné: Oasis-bror anklages for voldtægt

Denne sommer gør megabandet Oasis comeback - nu har lidt af en møgsag ramt familien, efter Paul Gallagher er blevet anklaget for voldtægt
Liam Gallagher, left, and Noel Gallagher, right, from the band Oasis perform during their reunion concert on Friday, July 4, 2025, in Cardiff. (Photo by Scott A Garfitt/Invision/AP)
Gallagher-familien er kommet lidt i en krise midt i deres verdensomspændende turné. Deres bror er blevet sigtet for blandt andet voldtægt.
 Foto: Scott A Garfitt/AP/Ritzau Scanpix

Voldtægt, tvang og grove dødstrusler.

Så voldsomme lyder anklagerne mod Paul Gallagher, der er storebror til de verdenskendte musikere Noel og Liam Gallagher, bedre kendt som Oasis.

Oasis er lige nu i gang med en kæmpe comeback-turné, hvor de optræder sammen for første gang i 16 år.

Men nu er der kommet seriøse kurer på tråden, efter storebroren er blevet sigtet for blandt andet voldtægt og dødstrusler, skriver flere britiske medier, blandt andet Daily Mail.

Paul Gallagher, som er bror til de to mere kendte Gallagher-brødre, er blevet sigtet for blandt andet voldtægt.
Paul Gallagher, som er bror til de to mere kendte Gallagher-brødre, er blevet sigtet for blandt andet voldtægt.
 Foto: MEGA

Alvorlige forhold angiveligt begået mod kvinde

59-årige Paul Gallagher er sigtet for voldtægt, psykisk vold, tre tilfælde af seksuelle overgreb, tre tilfælde af vold ved strangulering, to forhold om dødstrusler og et voldeligt overfald.

Alle forhold er ifølge politiet gået ud over en kvinde i årene 2022 til 2024.

- Sigtelserne kommer oven på en efterforskning, der blev afsluttet i 2024, udtaler politiet yderligere.

"Tour DJ" på Oasis-turné

Den 59-årige forholdsvis ukendte Gallagher-bror har foretrukket et tilbagelænet liv uden for offentlighedens søgelys.

Men det har tilsyneladende ændret sig med den store comeback-turné, hvor Paul Gallagher står oplistet som "Tour DJ".

Oasis spillede deres første koncert i Cardiff 4. juli, og slutter deres turné i Storbritannien 3. august.

Herefter skal de på en seriøs verdensturné, hvor de blandt andet besøger Japan, Sydkorea, Australien og Brasilien.

Sponsoreret indhold