Krimi8. februar 2022

Mia stoppede ikke selv ukendt bil: Bilisten tog kontakt til hende

Nordjyllands Politi er efterladt med en række spørgsmål, efter 22-årige Mia Skadhauge forsvandt søndag morgen i Aalborg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mia_forsvundet.jpeg
 (Foto: Nordjyllands Politi)

Politiet i Nordjylland frygter, at 22-årige Mia har været udsat for en forbrydelse, efter hun forsvandt efter en bytur i Aalborg.

Mandag efterlyste politiet en mørk personbil. Ved Netto på Vesterbro 99 standsede bilen, og Mia satte sig ind i den. Det fremgår af overvågningsbilleder fra stedet.

Derefter ved vi ikke, hvor bilen kørte hen. Ligesom ingen har hørt eller set til den unge kvinde siden.

Til TV 2 Nord oplyser vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi, at det ikke var Mia Stadhauge Stevn, der fik bilen til at standse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2022-02-08_kl._12.52.25.png
 Foto: Politi

Mia var sådan klædt, da hun søndag morgen forsvandt. Foto: Politi.dk

- Vi har intet, der tyder på, at hun prajer bilen til at holde ind. Det er bilen, der standser, og bilisten, der tager kontakt til hende, siger han.

Derimod tog Mia normalt bussen, når hun skulle hjem fra byen.

Politiet kan endnu ikke komme nærmere ind på bilens mærke, men de mistænker, at den mørke bil kan have været en pirattaxa.

Politiet oplyser, at billederne af bilen endnu ikke har kunne fastlægge hverken bilmærke eller nummerplade.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/politiet_bil_-_mia.jpeg
 Politi

Det er denne bil, som politiet har efterlyst. Foto: Politi.dk

Derfor hører politiet også gerne fra folk, der har taget en pirattaxa i Aalborg natten mellem lørdag og søndag.

Unge Mia har ikke været set siden søndag morgen. Her forlod den populære festgade i Aalborg Jomfru Ane Gade og sine venner omkring klokken 06.02.

Nordjyllands Politi har modtaget 100 henvendelser i sagen, hvoraf mange går på, hvilken bil der mon kan være tale om.

Tidligere tirsdag kom Nordjyllands Politi med en særlig appel til unge mennesker, der havde været i byen i Jomfru Ane Gade natten mellem lørdag og søndag.

Særligt festbilleder nede omkring enden af festgaden.

Har du oplysninger i sagen, så kan du kontakte politiet på 114.

Sponsoreret indhold