Krimi29. juni 2023 (opd. 30. juni 2023)

Mia dræbt og parteret: Thomas Thomsen idømt forvaring

Dommen over Mia Skadhauge Stevns morder er netop faldet i Retten i Aalborg
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Her får Thomas Thomsen sin straf for drabet på Mia Skadhauge Stevn.
 Video: Ritzau Scanpix

Thomas Thomsen stirrede lige ud i luften og reagerede ikke, da retsformanden læste dommen over ham op.

- Thi kendes for ret, Thomas Thomsen idømmes forvaring, lød det fra ham i retten i Aalborg.

Og med det ord blev der sat et punktum i den uhyggelig sag om drabet på den unge 22-årige sygeplejerskestuderende.

Eller i hvert fald et foreløbigt punktum, for forsvarsadvokat Mette Grith Stage oplyste kort efter domsafsigelsen, at de anker sagen til frifindelse og subsidiært formildelse.

Der var ikke meget reaktion at spore hos den dømte drabsmand, han sidder blot bøjet over border, da straffen læses op.

Thomas Thomsen er dermed blevet idømt en af landets strengeste straffe for det særdeles makabre og brutale drab, hvor Mia Skadhauge Stevn blev kvalt ihjel i Hammer Bakker 6. februar sidste år.

Det var et enigt nævningeting, der onsdag fandt ham skyldig i forsøg på voldtægt, drab og usømmelig behandling af lig.

Torsdag formiddag fortæller dommeren, at der er afgivet fire stemmer for livstid, seks stemmer for forvaring og to stemmer for fængsel i 16 år.

Derfor bliver Thomas Thomsen altså idømt en forvaringsstraf.

Mias morder, som i retten i dag var iført de vanlige Fjällräven-bukser og en mørkeblå t-shirt, erkendte at have parteret liget af den unge kvinde, mens han nægtede sig skyldig i voldtægt og drab.

I retten har Thomas Thomsen selv forklaret, at han den skæbnesvangre nat tog til Aalborg for at ”mærke stemningen”, fordi byen netop var åbnet efter corona-nedlukningen.

Her så han Mia, der ikke han jakke på, ved et busstoppested ved 6-tiden. Næsten fire timer efter han startede sin rundkørsel i byen.

Den forklaring afviste retten, der er overbeviste om, at den dengang 36-årige mand var på jagt efter et nemt offer at have sex med.

De afviste også hans forklaring, om at den unge kvinde var død efter et fald i skoven. Og kaldte hans partering ”makaber” og et tegn på, at han ville gå meget langt for at skjule sine spor.

Udover forvaringsstraffen skal den nu dømte drabs- og voldtægtsmand samtidig betale sagens omkostninger og erstatning til Mia Skadhauge Stevns forældre på 327.000 kroner.

Med Thomas Thomsens anke skal sagen nu for landsretten på et senere tidspunkt.

Indtil da kommer den dømte drabsmand til at sidde varetægtsfængslet.

Det besluttede sagens tre juridiske dommere, før de satte er foreløbigt punktum i den forfærdelig sag.

– Det var alt, tak for nu, sagde dommerne henvendt til nævninge og suppleanter i salen.

Sponsoreret indhold