Krimi16. september 2020

Mette Frederiksen: Regeringen ser på smittetal med "tilbageholdt åndedræt"

Statsministeren afslører, at der blive holdt nøje øje med smittetalsudviklingen for at se, hvad næste træk skal være
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selvom Statens Serum Institut i dag glippede med at melde dagens smittetal ud, så ser regeringen ifølge statsminister Mette Frederiksen på smittetallene med "tilbageholdt åndedræt" hen over den kommende weekend. Det skriver Ritzau ifølge TV 2.

Den seneste tid er flere og flere corona-restriktioner rullet ud i hovedstadsområdet, hvor smittetallet de seneste uger er gået den forkerte vej.

Og statministeren holder - indtil videre - fast i, at lokale tiltag er vejen frem for at slå coronavirus-udbrud ned:

- Det er lykkes med lokale restriktioner at få udbrudene under kontrol. Det startede med Hjørring og Ringsted, det fik vi under kontrol med lokale restriktioner, lyder det fra statsministeren.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200916-155106-l-1920x1279we.jpg
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen holder fast i, at lokale tiltag - indtil videre - er vejen frem. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Aarhus og Odense, der også tidligere har ligget over bekymringsgrænsen, er også på vej i bedring, efter der blev indført lokale tiltag - og nu håber statsministeren, at samme greb kan lykkes i Storkøbenhavn.

- Om det er nok med restriktionerne i København tør jeg ikke love, lyder det fra Mette Frederiksen.

På et pressemøde i går meldte sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke sammen med en række sundhedsmyndigheder en række nye restriktioner ud, som kommer til at gælde i hovedstadsområdet.

De nye restriktioner er disse og gælder i første omgang til den 1. oktober:

- 22-reglen. Barer og restauranter skal lukke klokken 22.00. Politiet holder øje med hotspots og vil udstede opholdsforbud, hvis det er nødvendigt.

- Krav om mundbind eller visir, når man bevæger sig rundt på restauranter og barer. Ikke når man sidder ned. Det gælder både gæster og ansatte.

- Serveringssteder skal synliggøre med skilte, hvor mange der må være på stedet. Det er et lovkrav.

- Private fester bliver opfordret til at efterfølge disse restriktioner – luk festen klokken 22.00 derhjemme – det er en opfordring.

- Superligaen – 500 personer tilstede på stadion fra 17. september og frem til 1. oktober i de berørte kommuner.

Sponsoreret indhold