Krimi5. december 2020

Mette Frederiksen: Overvejer nye restriktioner

Statsminister Mette Frederiksen udelukker ikke at skærpe coronarestriktionerne

Smitten er for høj. Alt for høj.

Sådan lyder ordene fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et Facebook-opslag, hun har delt med sine følgere, sent lørdag eftermiddag.

- Den stigning, vi nu har set over flere dage, er bekymrende, og der er grund til at tage det meget alvorligt, skriver hun og fortsætter:

- Først og fremmest skal vi ses med færre mennesker, så det bliver nemmere at bryde de mange smittekæder.

Mette Frederiksen opfordrer i sit opslag til, at alle danskere yder en ekstra indsats i kampen mod coronavirus og især overvejer, hvem man ser, og hvordan man ses.

I samme opslag skriver statsministeren, at de bekymrende coronatal nu også betyder, at man overvejer er stramme coronarestriktionerne endnu en gang.

- Vi overvejer kraftigt, om der er behov for at skærpe restriktionerne endnu mere. Vi skal have bedre styr på smitten inden jul.

Lørdag kunne Statens Serum Institut meddele, at der i løbet af de seneste 30 timer er konstateret 2115 nye smittetilfælde, mens 11 personer har mistet livet og 14 personer er indlagt.

Se Mette Frederiksens Facebook-opslag her:

Sponsoreret indhold