Krimi15. august 2020

Mette Frederiksen: For mange smittede med ikke-vestlig baggrund

På dagens pressemøde har statsministeren sat ord på de mange smittede danskere med ikke-vestlig baggrund
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200721-165936-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) sætter på dagens pressemøde ord på problemet med de uforholdsmæssige høje smittetal blandt danskere med ikke-vestlig baggrund.

- Der er for mange mennesker med ikke-vestlig baggrund, som er smittet, siger Mette Frederiksen på et pressemøde i statsministeret.

Stigningen af smittede har i Aarhus slået hårdt ned i det somaliske miljø, ligesom der på Danish Crown-slagteriet i Ringsted har været en stigning af smittede blandt østeuropæiske arbejdere.

Mette Frederiksen påtaler ved pressemødet, at flere mener, at det ikke er relevant at sætte ord på, hvilke etniske grupper der oplever en stigning i smitte med coronavirus, men det er statsministeren ikke enig i.

- Der har været diskussioner om, om man overhovedet kan tage den her diskussion. Der er mit klare svar: Ja. Vi skal selvfølgelig tale om det her på en ordentlig måde i Danmark. Men tallene skal frem, siger hun.

Regeringen har indført krav om, at alle ansatte og passagerer bærer mundbind i offentlig transport.

Kravet vil gælde fra den 22. august og gøre sig gældende for alle personer over 12 år. Det oplyser statsministeren på lørdagens pressemøde.

Sponsoreret indhold