Krimi28. marts 2020

Mette Frederiksen afviser spekulationer: Der går ikke flere måneder

Statsminister Mette Frederiksen tror ikke, at lukningen af Danmark kommer til at vare flere måneder, som flere ellers spekulerer i
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/danmark-schweiz_tsl_20191012_0059.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Spørgsmålet, som alle danskere lige nu vil have svar på, er, hvornår Mette Frederiksen og myndighederne igen åbner Danmark op.

Den 11. marts annoncerede statsministeren, at Danmark delvist lukker ned, og siden er tiltagene blevet forlænget, mens flere er kommet til.

Alle spekulerer lige nu i, hvor længe vi skal blive hjemme, og hvornår vi som land igen kan vende tilbage til vores almindelige liv, som det var før udbruddet af coronavirus.

Nu kommer Mette Frederiksen dog med gode nyheder. Hun tror nemlig ikke, at Danmark kommer til at forblive lukket i flere måneder, som andre ellers tror.

- Jeg ser, at flere og flere spekulerer i, at der går flere måneder før, vi kan begynde at åbne Danmark igen. Det, hverken håber eller tror jeg, bliver tilfældet. Vi ønsker ikke at holde Danmark lukket én dag mere end nødvendigt, skriver statsministeren i et opslag på sin Facebook-side.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20191002_lhl1172.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Mette Frederiksen har aldrig haft så travlt, som hun har under corona-krisen (Foto: Lars H. Laursen)

I sit Facebook-opslag kommer Mette Frederiksen med flere opmuntrende ord til danskerne, som lige nu holder sig hjemme for at stoppe smittespredningen.

- Hvordan det går. Det afgør vi sammen lige nu. Hvis vi bliver ved med at holde afstand. Vaske hænder. Undgår for megen aktivitet. Så vil vi stille og roligt kunne se det i tallene: Antallet af indlæggelser vil stige mindre stejlt end ellers. Kurven vil forhåbentlig flade ud, lyder det fra Danmarks leder.

Generelt hersker der en meget positiv tone i statsministerens opslag, som nok spreder smil hos de selvisolerede danskere.

- I dét scenarie, som jeg tror, er det mest sandsynlige - så kan vi hurtigere begynde så småt at åbne Danmark igen.

Du kan læse hele opslaget her:

Sponsoreret indhold