Krimi22. februar 2021

Mette F.: Landet lukker IKKE helt op 1. marts

Mette Frederiksen melder ud om genåbning på Facebook
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210128-215524-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

1. marts nærmer sig, og dermed nærmer udløbsdatoen for en lang række restriktioner sig også.

Statsminister Mette Frederiksen (S) deler sine og regeringens tanker om en genåbning af samfundet i et langt skriv på Facebook. Planen for, hvad der sker 1. marts. er ikke helt på plads, men en ting er dog sikker:

- Nu – hvor smitten er lavere – er det stadig eksperternes entydige vurdering, at der ikke er plads til en fuld genåbning. Og derfor giver det ikke på nuværende tidspunkt mening at regne på de restriktioner, der realistisk set ikke kan lempes 1. marts, skriver statsministeren.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Men hvad der sker 1. marts og frem er altså ikke helt på plads endnu. Folketingets partier mødes tirsdag og drøfter eksperternes og myndighedernes bereninger.

Onsdag håber Mette Frederiksen, at der kan meldes noget ud til offentligheden, så samfundet stadig har et par dage til at forberede sig på enten af åbne op eller blive ved med at holde lukket.

Så landets skoler, butikker, frisører, restuaranter, barer og meget, meget mere må holde vejret et par dage endnu, før deres skæbne for begyndelsen af foråret er kendt.

Samlet plan

Når der er styr på 1. marts, så inviterer regeringen partierne til drøfelser om en samlet plan, som der er blevet efterlyst, oplyser Mette Frederiksen.

En samlet plan bliver tilsyneladende en regional genåbning af samfundet frem for en national en af slagsen.

- En samlet plan kan også indeholde muligheden for det, som bl.a. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har kaldt en ”fleksibel” genåbning, hvor det ikke behøver være ”alt eller intet”. Det er jeg enig i. Derfor er regeringen også positiv over for f.eks. regionale åbninger, så længe det sundhedsmæssigt er forsvarligt, ligesom der jo nu sker lokale nedlukninger, skriver hun.

Test er forudsætning

Mette Frederiksen understreger, at der dog allerede nu er flere centrale elementer i sådan en samlet plan på plads.

Såsom at man på baggrund af eksperter vurdering startede med at sende de mindre skoleelever tilbage i skolen 8. februar. Ifølge den rapport, Mette Frederiksen henviser til, er nattelivet det sidste, der har en genåbning i sigte.

Desuden lyder det fra Mette Frederiksen, at flere coronatests vil forbedre muligheden for udfasning af restriktionerne.

- De matematikere, der nu har beregnet scenarier for udfasning af restriktioner, har indregnet betydningen af test. Det påviser, at en stigning i smitte kan reduceres ved øget brug af test. Det vil – i sidste ende – give plads til en udfasning af restriktioner, der er større end ellers.

- Derfor, hvis jeg skal sige det lidt skarpt: Man kan ikke både ønske en omfattende genåbning og samtidig være imod øget brug af test. Tværtimod; test er forudsætningen, skriver hun.

Sponsoreret indhold