Krimi12. januar 2021

'Mette Ciao': Kendt rapper bag corona-protestsang

Sangen 'Mette Ciao' er indspillet af rapperen Danny Rosenberg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-37106.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Den tidligere "Paradis-Hotel"-deltager Danny Rosenberg står bag den nye corona-protestsang 'Mette Ciao".

Den 32-årige reality-deltager, der nu bruger kunstnernavnet "Rozenberg", deltog i demonstrationen lørdag aften på Rådhuspladsen i København, der udviklede sig voldeligt.

Sangen blev sunget af de fremmødte, der demonstrerede imod regeringerens corona-restriktioner og for mere frihed. Her sang Rozenberg for, da han gik op på scenen.

Demonstranterne affyrede fyrværkeri, og der blev opfordret til, at de skulle smadre byen på en "ikke voldelig" måde.

Det er Facebook-gruppen "Men in black, Denmark", der stod bag demonstrationen. De har også lavet sangen sammen med Danny Rosenberg.

På Instagram har Rozenberg delt sangen.

"Men in black, Denmark" gjorde sig første gang bemærket, da de i december arrangerede en uanmeldt demonstration, der raserede Vesterbrogade med graffiti.

- Det er mig, som har lavet hele sangen. Jeg kender inderkredsen af Men in black, og de spurgte mig, om jeg vil lave en sang til dem, og det vil jeg så gerne, for deres formål er at kæmpe for frihed, siger Danny Rosenberg til B.T.

Rapperen vil ikke oplyse, om han er med i gruppen "Men in black, Denmark", der har over 14.000 følgere på Facebook.

Rozenberg fortæller videre til B.T., at han lavede sangen sent fredag aften på få timer. Den er angiveligt lavet på den italienske antifascistiske sang 'Bella Ciao'.

Det er efterhånden et par år siden, at Danny Rosenberg har gjort sig bemærket i reality-verdenen. I stedet har han kastet sig over en karriere som rapper under navnet Rozenberg.

Her har han udgivet numrene 'En bid af mig', 'Du sku vide' og 'Helt okay'. Sammen med en rapperen Vinen udgav han nummeret 'Hypnoze', der fik en del opmærksomhed på Youtube for en speciel dans.

SE og HØR har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Danny Rosenberg.

Du kan se musikvideoen her:

Sponsoreret indhold