Krimi14. februar 2024

Medie: Sådan fandt politiet frem til sigtet i 34 år gammel drabssag

Det var en bøde på 1200 kroner, der ledte politiet frem til anholdelsen af en 53-årig mand, som de mistænker for at have stået bag drabet på Hanne With i 1990
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Politichef: Sådan fælder man en morder med dna
 Video: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Politiet: Sigtede købte sex af Hanne With på drabsnatten

Det har siden forrige uge stået klart, at det var dna-spor fra den nu drabssigtede 53-årige mands søn, der førte frem til anholdelse i sagen om drabet på den prostituerede Hanne With for 34 år siden.

Nu kan TV 2 Østjylland give flere detaljer om politiets fremgangsmetoder.

Ifølge mediet blev den anholdtes i dag 21-årige søn i 2019 idømt seks dagbøder á 200 kroner i en tilståelsessag. Men fordi straframmen lod på flere år, fik han udtaget en dna-prøve, som siden ledte dem frem til hans far.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-14/20240207-072753-a-1824x2137ma.jpg
Sagen om Hanne With har i 34 år været uopklaret
 Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix

Den 53-årige mand blev anholdt på sin arbejdsplads for en uge siden.

Beskeden fra politiet på pressemødet den pågældende morgen lød, at der var begrundet mistanke til at tro, at den 53-årige mand stod bag drabet på dengang 23-årige Hanne With nytårsnat 1990.

Desuden kom det frem under grundlovsforhøret af manden, at han var endt i politiets søgelys gennem nye metoder, hvor politiet kan inddrage slægtsforskning i deres efterforskning.

Drabet på Hanne With, der arbejdede som prostitueret, har været uopklaret i 34 år, men er samtidig et af de mest omtalte kvindedrab herhjemme.

Dengang i 1990, da den 23-årige kvinde blev fundet myrdet i en lejlighed på Fensmarksgade på Nørrebro, sikrede politiet sig dna fra drabsmanden, men først nu er det lykkedes dem at koble denne dna sammen med en person fra det centrale profilregister.

Den 53-årige nægter sig skyldig.

Lyt til "Krimi med K" om dna-efterforskningen i Hanne With-sagen her:

Sponsoreret indhold