Krimi8. marts 2021

Medie: Regeringen vil tvangsteste i Vollsmose

Et smitteudbrud i bydelen i Odense gør, at man overvejer et kontroversielt magtindgreb, skriver Politiken
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I Vollsmose i Odense er smitten på et højt niveau, og derfor vil regeringen indføre tvangstestning i bydelen.

Det oplyser flere kilder til Politiken.

Det vil sige, at borgerne i bydelen vil have pligt til at lade sig teste, og er testen positiv, har de pligt til at lade sig isolere.

Denne paragraf overvejer man at bruge

Det er paragraf 28 i epidemiloven, som regeringen ifølge Politiken ønsker at gøre brug af.

"§ 28. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at personer, som har befundet sig et bestemt sted, deltaget i en forsamling, et arrangement eller en begivenhed el.lign., hvor der er konstateret smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersøge af en sundhedsperson eller isolere i en egnet facilitet."

Kilde: Retsinformation.

Hvis man ikke opfylde den pligt, får man en bøde som straf, skriver Politiken.

Hvis det bliver vedtaget, så er det et tvangsindgreb i epidemiloven, der bliver aktiveret.

Det er incidenstallet i bydelen, der er højt. Det vil sige tallet for nye sygdomstilfælde pr. 100.000 borgere i en del af befolkningen over en periode.

I Vollsmose har smitten været eksploderet. Søndag skrev TV 2, at der aktuelt var 875 smittede pr. 100.000 indbygger.

Desuden er invidenstallet en anelse faldende for bydelen, hvor der bord cirka 9100 personer, men stadig højt.

Det faktiske smittetal søndag for Vollsmose var 80 personer, kunne byens borgmester, Peter Rahbæk Juel, oplyse på Facebook.

Sponsoreret indhold