Medie: Præsten førte politiet til jordiske rester

Det mordtiltalte sognepræst Thomas Gotthard har ført politiet til de formodede jordiske rester af hans forsvundne kone, Maria From Jakobsen.
Det skriver Ekstra Bladet efter at have fået netop den oplysning fra flere uafhængige kilder.
I sidste udsendte Nordsjællands Politi en pressemeddelelse om, at de havde gjort nogle fund efter en række undersøgelser i Sundbylilleområdet.
Politiet kunne ikke komme nærmere, hvad disse fund var - heller ikke om der var tale om dna eller genstande.
De kunne dog oplyse, at det var tiltalte præst, der havde ført politiet hen til stedet, hvor politiet gjorde opdagelsen.
Og nu viser Ekstra Bladets oplysninger altså, at der er tale om dna, der skulle være fundet under en såkaldt påvisningstur torsdag få kilometer fra ægteparrets hjem i Frederikssund.
Efterforskningsleder Jakob Rahbek har ingen kommentarer angående fundene.
Ekstra Bladet har tidligere erfaret, at Thomas Gotthard har tilstået drab og bortskaffelse af liget af sin hustru.
Maria From Jakobsen forsvandt sidste år i oktober.
Først troede politiet, hun blot havde forladt sit hjem, men tre uger senere blev den 45-årige præst anholdt og sigtet for drab.