Krimi21. november 2020

Medie: Nye restriktioner på vej

I øjeblikket er syv kommuner i Nordjylland underlagt diverse coronarestriktioner. Og nu er lader det til, at der muligvis er flere på vej i Jylland
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mandag vil regeringen angiveligt melde ud om flere coronatiltag - to vestjyske kommuner kommer således til at blive underlagt samme restriktioner, som i Nordjylland.

Det skriver Ringkøbing-Skjern Dagbladet.

De to kommuner drejer sig om Ringkøbing-Skjern og Holstebro.

- Dette bygger blandt andet på, at der er bekymrende stigning i fund af minkvarianter i positive prøver fra personer med bopæl i disse kommuner, lyder det i en mail, som dagbladet er kommet i besiddelse af.

Mailens afsender er sundhedsminister Magnis Heunicke.

For få uger siden blev syv nordjyske kommuner underlagt særlige coronarestriktioner, fordi en muteret coronavirus, den såkaldte Cluster 5, var blevet fundet blandt mink.

Herefter blev alle mink krævet slået ned – både syge og raske.

Mandag blev flere af restriktioner dog lempet en smule.

På nuværende tidspunkt viser det sig, at der er begået en fejl i sagen om aflivning, og at Fødevarestyrelsen slet ikke har haft lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet.

Mogens Jensen, der tidligere har været landets fødevareminister har sidenhen trukket sig fra sin post.

Herefter har Rasmus Prehn (S) taget over.

Sponsoreret indhold