Krimi15. december 2023

Medie: Højtstående medlem af LTF fængslet i terrorsag

Ifølge Ekstra Bladet er en af de personer, som er fængslet i absentia i gårsdagens terrorsag, højtstående medlem af den forbude bande Loyal To Familia
Ifølge Ekstra Bladet er en af de fængslede in absentia et højtstående medlem af Loyal To Familia.
Ifølge Ekstra Bladet er en af de fængslede in absentia et højtstående medlem af Loyal To Familia.
 Foto: Scanpix Danmark Stf/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en fortrolig mail til journalist patrick@sh.dk

Fire personer blev ved gårsdagens retsmøde omhandlende antiterror fængslet in absentia.

En af de sigtede og fængslede i sagen skal være identisk med et højtstående medlem af den forbudte bandegruppering Loyal To Familia (LTF).

Det erfarer Ekstra Bladet.

De skriver derudover, at mandens lejlighed på Nørrebro blev ransaget i forbindelse med politiaktionen torsdag formiddag ifølge kilder.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Københavns Politi meddelte på en pressebriefing torsdag, at de samme morgen havde udført en antiterroraktion på tværs af landet, og i den forbindelse havde anholdt tre personer.

Chefpolitiinspektør i PET, Flemming Drejer, udtalte derudover, at sagen trak tråde til den forbudte bandegruppering LTF.

Det kom efter grundlovsforhøret ved Retten på Frederiksberg frem, at de anholdte er en 19-årig kvinde, en 29-årig mand og en mand omkring de 60 år.

Den 29-årige mand blev efter grundlovsforhøret løsladt, men anklagemyndigheden har kæret beslutningen til landsretten.

Fire personer - tre mænd og en kvinde - blev varetægtsfængslet in absentia. En af dem er altså ifølge Ekstra Bladet et højtstående medlem af LTF. En af de øvrige fængslede skal angiveligt også have en relation til den forbudte bande.

At være fængslet in absentia betyder, at man ikke er fysisk til stede under fængslingen. Typisk opholder den fængslede in absentia sig i udlandet.

Sponsoreret indhold