Krimi28. marts 2019

Med tårer i øjnene: Nu taler kvinde om R. Kelly

Lanita Carter står frem og fortæller for første gang, om hvordan R. Kelly angiveligt har sexmisbrugt hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019-03-28_15_48_06-r._kelly_accuser_lanita_carter_speaks_publicly_for_first_time_today_i_say_no_.jpg

Med tårerne trillende ned ad kinderne, fortæller Lanita Carter for første offentligheden om en meget mørk periode i hendes liv.

- Jeg er blevet sexmisbrugt af R. Kelly, fortæller hun i interviewet.

I et interview med tv-stationen CBS News åbner den unge kvinde for første gang op om, hvordan R. Kelly angiveligt har misbrugt hende.

Hun fortæller i interviewet, at overgrebene fandt sted i 2003, hvor hun var 24 år. Kort forinden var hun blevet ansat af sangstjernen som personlig hårfletter.

- Det er en lettelse for mig at fortælle om det. Jeg har holdt på denne hemmelighed siden 2003. Jeg har siddet i bussen og måtte overhøre samtaler, hvor folk har snakket om sagen og forsvaret ham. Jeg kunne ikke forklare mig, fortæller hun i interviewet.

Hun fortæller, at R. Kelly forsøgte at tvinge til at udføre oralsex på ham, men hun nægtede. I stedet onanerede han foran hende og spyttede hende i ansigtet.

Vil ikke være et offer

R. Kelly blev anholdt i februar måned i den amerikanske by Chicago, hvor han bor.

Statsanklageren har sigtet sangeren for 10 forhold. Her lyder en af anklagerne på, at han skulle have haft sex med tre mindreårige piger.

https://imgix.seoghoer.dk/20190109-071803-a_31mb.jpg
 Foto: MEGA

R. Kelly er igen anklaget for at have sex med mindreårige. Foto: Mega

Sagen mod den kendte sanger blev åbnet efter dokumentaren, ’Surviving R. Kelly’, afslørede, at flere kvinder var blevet betalt for ikke at fortælle om, at han havde sexmisbrugt dem.

- Jeg lever, og jeg forsøger hver dag at samle stykkerne op og komme videre. Jeg skammer mig ikke over min fortid mere.

- Jeg vil ikke længere være et offer. Jeg vil ikke være en del af det. Hver gang jeg prøvede på at komme videre, så kom der noget nyt frem i medierne, som jeg havde fejet ind under gulvtæppet. I dag siger jeg – Aldrig mere igen, siger Lanita Carter i interviewet.

R. Kelly nægter sig skyldig i alle anklagerne.

- I kan tale om mig. I kan lade være med at høre på mig, om hvad jeg siger om jeres favoritkunstner. Men det er mig og min sandhed. Hvis jeg dør i morgen, så ved jeg, at jeg har fortalt sandheden, siger Lanita Carter.

R. Kelly er tidligere blevet anklaget for at have forhold til mindreårige piger og besidde børneporno. Men han blev frifundet i sagen.

Flere store streamingstjenester og radiokanaler har fjernet R. Kelly fra deres playlister, efter de seneste afsløringer.

Se interviewet med Lanita Carter her.

Sponsoreret indhold