Krimi16. juli 2023

McDonald's-medarbejder overfaldet i Thisted

Der er tale om en 21-årig medarbejder, der blev overfaldet med slag og spark
Medarbejderen blev overfaldet med slag og spark.
Medarbejderen blev overfaldet med slag og spark.
 Foto: Matt Rourke/AP/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

En voldsom episode har fundet sted på McDonald's i Thisted natten til søndag.

For en 21-årig McDonald's-medarbejder blev nemlig overfaldet med slag og spark af en gruppe gerningsmænd.

Det fortæller vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi til Nordjyske.

- Nogle personer havde kastet med mad og lavet lidt forskelligt på McDonald's i Thisted, så de var blevet bortvist. Det var den 21-årige med til at gøre, og han blev efterfølgende overfaldet, da han forlod restauranten, fortæller Lars Even til Nordjyske.

Overfaldet blev anmeldt klokken 3.15. Den 21-årige medarbejder kom ikke alvorligt til skade, oplyser vagtchefen.

Midt- og Vestjyllands Politi skal nu se nærmere på episoden, blandt andet med hjælp fra videoovervågning fra både havnen og McDonald's.

Sponsoreret indhold