Krimi23. marts 2020

McDonald's lukker

Coronavirus spreder sig med lynets hast, og det gør nu, at briterne og irerne ikke kan få burgere og pomfritter fra fastfoodgiganten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10590611p.jpg
 Foto: MEGA

I disse tider vrimler det med takeaway-muligheder, men i dag mister briterne en af de mest populære.

Under overskriften "Vi ses snart" meddeler McDonald's i Storbritannien og Irland, at de fra i dag lukker alle deres 1350 restauranter i landene ned.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Det har ikke været en nem beslutning, men én, der er taget med vores personales sikkerhed for øje såvel som for vores kunders bedste, lyder det i meddelelsen på Twitter, hvor det tilføjes, at man vil samarbejde med lokale grupper for at distribuere mad og drikke.

- Tak til alle vores fantastiske medarbejdere for deres hårde arbejde i denne udfordrende tid. Vi ser frem til at se jer alle, når det er sikkert for os at åbne igen.

Fastfoodgiganten tog tidligere forholdsregler for at minimere risikoen for at sprede coronavirussmitten: Alle siddepladser blev spærret af, og der blev kun tilbudt mad via takeaway og drive-thru.

I Storbritannien er der i skrivende stund 5683 bekræftede smittetilfælde og 281 dødsfald.

Sponsoreret indhold