Annonce
Krimi4 timer siden (opd. 2 timer siden)

Massivt til stede: Guldsmed udsat for røveri

Politiet er mandag aften massivt til stede i Nyborg, hvor en guldsmed er blevet udsat for røveri
Af: Ritzau
Annonce

Politiet er mandag aften til stede i Nyborg, hvor en guldsmed er blevet udsat for røveri.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Det drejer sig om guldsmeden Faxøe, der ligger på Kongegade.

I den forbindelse leder politiet efter vidner, der har set to maskerede personer iklædt mørkt tøj i den centrale del af Nyborg, skriver TV 2 Fyn.

Røveriet fandt ifølge mediet sted mandag lidt efter klokken 17.00.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med røveriet, oplyser vagtchef Milan Holck fra Fyns Politi til TV 2 Fyn.

Vagtchefen siger til Fyens Stiftstidende, at gerningsmændene kun er sluppet afsted med "et sparsomt udbytte" fra guldsmeden.

- Noget tyder på, at der er blevet anvendt en gaspistol, men det ved vi ikke med sikkerhed endnu, siger Milan Holck til Fyens Stiftstidende.

Annonce

For mindre end to uger siden blev en anden guldsmed på Fyn udsat for røveri. Det skete i Odense.

Her stjal to udenlandske mænd ifølge Fyens Stiftstidende adskillige 14 karat guldhalskæder.

De to mænd, som er 23 og 26 år, blev efterfølgende anholdt og varetægtsfængslet.

Annonce

Sponsoreret indhold