Krimi20. januar 2021

Massiv politiaktion: Flere anholdt

Politiet trådte talstærkt op, da der var uroligheder i et område i Aarhus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thumbnail_image0_2.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

Opdateret klokken 12.00 med oplysninger fra døgnrapporten

Tirsdag aften og natten til onsdag har politiet været massivt til stede i det vestlige Aarhus, da politiet fik flere anmeldelser om uro i området.

Politiet har foretaget flere anholdelser og ransagninger, hvor de både har fundet knive, en pistol og nogle pebersprays. Det skriver TV 2 Østjylland.

- Der har været flere episoder med uro i det vestlige Aarhus i løbet af natten. Derfor har vi også haft mange betjente og patruljer i området, siger pressemedarbejder hos Østjyllands Politi Jakob Christiansen til mediet.

https://imgix.seoghoer.dk/thumbnail_image4.jpg
 Presse-fotos.dk

(Foto: Presse-fotos.dk)

På fotos fra politiaktionen kan man se, hvordan tungt rustede bejtente undersøger de aarhusianske gader med politihunde.

Østjylland Politi skriver i døgnrapporten, at fire mænd blev anholdt og sigtet, mens yderligere to mænd blev sigtet.

Den 23-årige blev anholdt, efter politiet tog kontakt til en gruppe mænd, som stod på Kappelvænget. Den 23-årige løb fra stedet, da politiet ville tale med ham. Da han blev standset, fandt politiet en skarpladt pistol i hans jakke.

Den 21-årig man blev efterfølgende anholdt, da han forsøgte at bremse politiet, som løb efter den 23-årige. Den 21-årige er sigtet for at forhindre politiet arbejde. Politiet fandt desuden en kniv og peberspray i lommen på ham.

Nu var gruppen af unge mænd godt ophidset, så det resulterede i en anholdelse af en 26-årig for at fornærme politiet, og en 18-årig blev anholdt for at forstyrre den offentlige orden.

Yderligere blev en 21-årig, som sad i en bil mand sigtet for at besidde ulovlige piller. På samme vej senere på aftenen blev også en 19-årig sigtet, efter politiet fandt en kniv i hans bil.

Der er endnu ikke taget stilling til, om nogen er mændene skal i grundlovsforhør.

Sponsoreret indhold