Krimi29. marts 2020

Massiv efterforskning: 15-årig dreng fundet død

En 15-årig dreng blev lørdag morgen fundet død i Hørby. En 32-årig mand er anholdt i forbindelse med sagen.
https://imgix.seoghoer.dk/politi_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Den 32-årige mand er på nuværende tidspunkt sigtet for at have efterladt drengen i hjælpeløs tilstand.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Det er en meget tragisk sag, som vi har efterforsket intenst, siden anmeldelsen indløb til os lørdag morgen kl. 08.08, siger vicepolitiinspektør Sune Myrup.

Politiet oplyser, at efterforskning har kunnet påvise, at der har været kontakt mellem drengen og den nu anholdte mand. Kontakt, der har fundet sted forud for dødstidspunktet.

- Men det er med baggrund i denne kontakt – og selvfølgelig de øvrige oplysninger, som vores efterforskning har tilvejebragt – at vi i dag fremstiller den anholdte mand i et grundlovsforhør med krav om fængsling, fortæller vicepolitiinspektør Sune Myrup.

Af hensyn til den videre efterforskning er det ikke muligt for politiet at uddybe omfanget af kontakt.

Den anholdte bliver fremstillet i dag kl. 11.00 ved et lukket grundlovsforhør, der foregår ved retten i Hjørring.

Sponsoreret indhold