Krimi15. oktober 2021

Massestyrt i Touren: Nu er kvinde dømt

En kvinde fra Bretagne er blevet idømt fire måneders fængsel for at stå ude på vejen med et skilt, hvilket forårsagede et styrt i Tour de France
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2021-10-15_11_09_06-20210628-184405-l_86mb.jpg_-_billeder.png
 Foto: Ritzau/Scanpix

Kvinden med skiltet i vejsiden blev verdenskendt, da hun hoppede ud foran et fremadstormende Tour de France-felt.

Rytterne havde ikke en chance for at undvige hende. Og team Jumbo-Visma tyske cykelrytter Tony Martin kørte direkte ind i skilte-kvinden og ned i asfalten. Det samme gjorde en stor del af feltet.

Nu er kvinden, der kommer fra fra Bretagne, blevet dømt for stuntet.

Hun er ved en fransk domstol idømt fire måneders betinget fængsel.

Det skriver den franske tv-station France 3.

Ifølge franske medier ville den arbejdsløse kvinde sende en hilsen til sine bedsteforældre. Derfor havde hun stillet sig i vejsiden med papskiltet med skriften:

"Go opi-omi"

Med ryggen mod feltet og ansigtet spejdende efter kameraet trådte kvinden ud på vejen.

Tre cykelryttere blev så slemt skadet, at de ikke kunne rejse sig fra vejen. Senere måtte Tony Martin også forlade løbet på grund af skaderne, som han pådrog sig i styrtet.

Ifølge fransk politi stak kvinden af fra vejsiden efter styrtet. Dommeren fortalte, at det var med til at skærpe straffen.

Kvindens forsvarsadvokat fortalte i retten, at sagen havde påvirket hende meget. Ifølge France 3 undskyldte hun flere gange i retten.

Sponsoreret indhold