Krimi10. april 2023 (opd. 11. april 2023)

Masseskyderi i Kentucky: Fem dræbt og seks såret ifølge politiet

Mindst fem er dræbt og seks er såret ved et skyderi i en bank, i den amerikanske by Louisville, siger politi ifølge BBC
Folk i sikkerhed omfavner hinanden, efter en gerningsmand åbnede ild. 
Folk i sikkerhed omfavner hinanden, efter en gerningsmand åbnede ild.
 Foto: Ritzau Scanpix

Mindst fem er dræbt og seks såret ved et skyderi i en bank i den centrale del af Louisville i den amerikanske delstat Kentucky.

Gerningsmanden er blandt de dræbte.

- Fem personer er blevet bekræftet dræbt indenfor. Mindst seks blev transporteret til Louisville universitetshospital. Blandt dem en betjent med forskellige skader, skriver politiet på Twitter.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-04-10/20230410-164423-7-1920x1073we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge tv-stationen CNN lykkedes det for flere folk inde i Old National Bank at søge tilflugt i bygningens bankboks og låse sig selv inde.

Herfra kontaktede de politiet ifølge tv-stationen WLKY.

En talsmand for styrken siger, at der ikke længere er fare forbundet med hændelsen.

- Vi kender ikke nøjagtigt omstændighederne ved hans død på dette tidspunkt, siger den næstkommanderende hos Louisvilles politi, Paul Humphrey, om angriberen.

Der er FBI-agenter på stedet.

Politiet oplyser, at det reagerede prompte, da det fik meldinger om angrebet klokken 08.30 mandag formiddag lokal tid.

Sponsoreret indhold