Annonce
Krimi12 timer siden (opd. 8 timer siden)

Marius Borg Høiby stod op, mens anklagerne væltede ned over ham i 23 minutter

På retssagens første dag mod Marius Borg Høiby har papprinsen allerede forholdt sig til de mange tiltalepunkter mod ham
Det er forbudt at tage billeder af Marius Borg Hoiby under rettsagen, meget som man kender det fra danske retssale. Derfor tyr norsk presse til tegninger af papprinsen.
Det er forbudt at tage billeder af Marius Borg Hoiby under rettsagen, meget som man kender det fra danske retssale. Derfor tyr norsk presse til tegninger af papprinsen.
 Foto: Ane Hem/NTB/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: LIVE fra Oslo: Papprinsen Marius for retten i voldtægtssag

Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby trådte tirsdag morgen 09.33 for første gang ind i retssal 250 i retten i Oslo.

Her satte den 29-årige anklagede mand sig på den stol, han de kommende uger kommer til at bruge rigtig meget tid i.

Iklædt en mørkegrøn jumper med hvid skjorte indenunder samt et par briller satte Marius Borg Høiby sig foran knap 200 journalister, der er til stede i og uden for retssalen.

Tingretten har op mod retssagen fået tilmeldinger fra 200 journalister, hvoraf 130 er norske. Resten er fra udenlandske medier.
Tingretten har op mod retssagen fået tilmeldinger fra 200 journalister, hvoraf 130 er norske. Resten er fra udenlandske medier.
 Foto: Amanda Pedersen Giske/NTB/Ritzau Scanpix

Retssagen var ikke mange minutter gammel, før papprinsen som noget af det første blev bedt om at rejse sig, mens anklagerne mod ham blev læst højt.

I 23 minutter stod Marius Borg Høiby således op, mens de 38 titalepunkter blev gennemgået.

Annonce

Undervejs blev Høiby bedt om at forholde sig til de alvorlige anklager, der blandt andet tæller fire voldtægtsforhold, grov vold, trusler og transport af narkotika.

Marius Borg Høiby nægtede sig skyldig de mest alvorlige anklager - heriblandt fire voldtægter af fire forskellige kvinder.

Heller ikke fotografering af et af ofrenes sovende, nøgne krop ville han erkende sig.

Annonce

Han erkendte sig til gengæld skyldig i at have kørt for stærkt, at have kørt uden kørekort og at have været med til at levere 3,5 kilo pot.

Også dødstrusler mod en 20-årig mand, erkendte han.

Omvendt nægter han at have udsat sin tidligere kæreste Nora Haukland for vold i form af gentagende slag i hovedet, spark og skub.

Sagen mod Marius Borg Høiby har ikke overraskende stor interesse fra både norske og internationale medier.

Annonce

Det hører nemlig i den grad til sjældenhederne, at folk fra et kongehus ender i retten.

Tilskuerne til retssagen er placeret bag en glasvæg.
Tilskuerne til retssagen er placeret bag en glasvæg.
 Foto: Ole Berg-Rusten/NTB/Ritzau Scanpix

Anklager Sturla Henriksbø gjorde det da også allerede ved sin ankomst til byretten klart, at retssagen skal forløbe som en hvilken som helst anden retssag.

– Det er ikke relevant i anklagemyndighedens vurdering, om han er medlem af kongefamilien eller ej, lød det fra Sturla Henriksbø.

Annonce

Nogenlunde samme besked kom havde anklageren til dommerne i retten.

- I skal fokusere på beviserne herinde i retten - ikke, hvad der kommer frem i medierne.

SE og HØR dækker retssagen mod Marius Borg Høiby tæt, og man kan dagligt følge sagen på SH.dk/Marius.

Annonce

Sponsoreret indhold