Annonce
Krimi22 timer siden

Marius Borg Høiby i retten i omfattende sag: - Vi føler med alle dem, som er berørt

Det norske kongehus har tidligere udtalt sig om straffesagen mod Marius Borg Høiby. Blandt andet kong Harald, som føler med alle dem, som er berørt
Kong Harald har fortalt, at straffesagen mod Marius Borg Høiby påvirker det norske kongehus.
Kong Harald har fortalt, at straffesagen mod Marius Borg Høiby påvirker det norske kongehus.
 Foto: Lise Åserud/NTB/Ritzau Scanpix
Annonce

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: Ingen særbehandling: Så længe kommer sagen mod Marius Borg Høiby til at stå på

Den omfattende straffesag mod Marius Borg Høiby, 29, påvirker den norske kongefamilie.

Sådan lød det fra kronprinsesse Mette-Marits svigerfar, kong Harald, i programmet ’Året med kongefamilien’ på den norske tv-station NRK i december.

Kong Harald fortalte til den tv-stationen, at det ikke er muligt at forberede sig til sagen.

- Men nu er det i domstolenes hænder, og retssagen er berammet. Den kommer til at gå sin gang. Så må vi tage det, som det kommer.

- Samtidig vil jeg sige, at vi føler med alle dem, som er berørt. Ikke bare i vores egen familie, men også alle andre som er berørt. Vi føler med dem og håber, at de har det godt og får det bedre efter retssagen, sagde den norske monark.

Har været krævende

Det var også i programmet "Året med kongefamilien", at den norske kronprinsesse, Mette-Marit, for første gang satte ord på de mange anklager mod hendes søn.

Her fortalte Mette-Marit også, hvordan hun har håndteret situationen.

Kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, er tiltalt for 32 forhold, blandt andet fire voldtægter.
Kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, er tiltalt for 32 forhold, blandt andet fire voldtægter.
 Foto: Stian Lysberg Solum/NTB/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse sagde, at alle forældre - især dem, som har været i samme situation - kan forstå, hvor meget man bebrejder sig selv.

- Og at blive så hårdt kritiseret i en situation, hvor vi har forsøgt at gøre vores bedste og søgt professionel hjælp - det føles lidt uretfærdigt. At vi ikke har taget situationen alvorligt. For det tror jeg, at vi har, sagde Mette-Marit.

Da Marius Borg Høiby blev anholdt af norsk politi i august 2024, berettede flere norske medier, at Mette-Marit skulle have ringet til sin søn og advaret ham om det.

Annonce

Ifølge de norske medier skulle kronprinsessen have ryddet hans lejlighed.

- Jeg synes, at det har været meget krævende at blive beskyldt for så tilpas alvorlige ting, som jeg selvfølgelig ikke har gjort, sagde Mette-Marit i tv-programmet om de kongelige.

Hun nævnte ikke konkret, hvilke anklager hun tænkte på.

Risikerer lang fængselsstraf

Marius Borg Høiby er ikke formelt en del af det norske kongehus, eftersom han er mødt, inden kronprinsesse Mette-Marit indgik et forhold og senere ægteskab med den norske tronarving, kronprins Haakon.

Marius Borg Høiby er tiltalt for i alt 32 forhold, der blandt andet omfatter fire voldtægter af fire forskellige kvinder. Du kan læse mere om anklagerne mod papprinsen lige her.

Marius Borg Høiby nægter sig skyldig i de fire voldtægter, som han anklages for.
Marius Borg Høiby nægter sig skyldig i de fire voldtægter, som han anklages for.
 Foto: Heiko Junge/NTB/Ritzau Scanpix

Marius Borg Høiby risikerer op til 10 års fængsel, hvis han ender med at blive kendt skyldig i de mest alvorlige forhold.

Den omfattende straffesag mod den norske skandaleprins begynder 3. februar ved Oslo Tingrett, og der ventes at falde dom i midten af marts.

SE og HØR vil være til stede i Oslo og dække sagen mod Marius Borg Høiby.

Annonce

Sponsoreret indhold