Krimi4. august 2021

Marias familie blev advaret inden afgørende øjeblik

Efter Thomas Gotthards tilståelse i retten blev Maria From Jakobsens familie advaret om, at der ville blive læst mange ubehagelige detaljer op om drabet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/retten_i_hilleroed_08_sh24feb21_1sl6721_preview.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

I sekunderne inden dørene blev åbnet ind til retssal et ved Retten i Hillerød kom anklager Anne-Mette Seerup af lokalet og gik direkte hen til familien Jakobsen.

Inde bage de lukkede døre havde den nu drabsdømte Thomas Gotthard over seks timer forklaret, hvordan han havde planlagt, dræbt og skillet sig af med liget af sin hustru Maria From Jakobsen.

Ude foran døren til retssalen ventede op mod 30 personer på at komme ind og høre den tidligere sognepræsts tilståelse. Ingen vidste, hvad den indeholdt eller hvor detaljeret den ville være.

Anklageren snakkede kort med Marias søster og svoger, inden hun igen gik ind i retssalen.

- Hun kom hen for at advare os om, at der ville blive fortalt nogle ubehagelige detaljer, fortæller Niels From, der er gift med afdøde Maria From Jakobsens søster, efter dommer til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/maria_from_jakobsen_indsamling_0.jpg

Maria From Jakobsen efterlader sig to børn. Foto: Privat

Ville overvære retssagen

En stor del af familien mødte allerede op fra morgenstunden for at overvære retssagen. Men ligesom pressen blev alle sendt ud af retslokalet, da dørene blev lukket til retsmødet.

Bag de lukkede døre fortalte den 44-årige præst i detaljer om, hvordan han havde dræbt sin hustru den 26. oktober sidste år.

- Den næreste familie har fået detaljer undervejs, siger Niels From og Marias søster supplerer.

- Det er ikke nyt for os, vi er ikke uforberedte på det her, siger hun.

Familien har under hele politiets efterforskning været i tæt kontakt med flere betjente. Men det er ikke alle, der kendte til de makabre detaljer.

- Det hjælper os, men det er helt sikkert, at der er nogle andre i den lidt mere fjerne familie og venner, der har fået det hele lige nu. Det er hårdt for dem, siger Niels From.

Familien Jakobsen fortalte bagefter, at de var tilfredse med dommen på de 15 års fængsel.

- Vi er tilfredse med, at der falder en dom. Vi har set meget frem til få en afslutning på den del af sagen. Vi er også tilfredse med at dommen ligger i den høje ende.

Tilstod drabet

Thomas Gotthard tilstod drabet, efter han havde siddet varetægtsfængslet i syv måneder.

Det fremgik af hans tilståelse, at han planlagde drabet meget minutiøst og lavede flere to-do-lister, inden han til sidste slog først med en sten i hovedet og kvalte hende.

Anklager Anne-Mette Seerup læste op fra den særdeles barske tilståelse, hvor det kom frem, hvordan han havde hældt store mængder kautisk soda og saltsyre over liget for at opløse det.

Familien Jakobsen fortæller, at de vil gøre alt for at beskytte de to efterladte børn.

- Indsamlingen på mariafromjakobsen.dk kører stadigvæk, og vi er meget glade for de donationer, som vi har fået. Alle fortsatte donationer er meget velkomne, da de falder på et tørt sted, siger Nielsen From.

Sponsoreret indhold