Mareridt på eliteskole: Rektor og familien fundet død på skolens areal

Den prestigefyldte privatskole, Epsom College, er blevet ramt af en ufattelig tragedie.
Skolens rektor, Emma Pattison, og hendes familie er blevet fundet død på skolens matrikel søndag eftermiddag.
Det skriver The Sun.
Politiet undersøger sagen, og indtil videre ved de ikke meget om, hvad der kunne være sket.
Til mediet fortæller kriminalinspektør Kimball Edey følgende:
- På vegne af Surrey Police, mit team og jeg vil jeg først udtrykke min dybeste medfølelse med venner og familie til Emma, Lettie og George, såvel som til eleverne og personalet på Epsom College for deres tragiske tab.
- Jeg forsikrer jer, at vi vil foretage en grundig undersøgelse af, hvad der fandt sted i aftes og håber at kunne bringe lidt fred i disse traumatiske omstændigheder.

Emma Pattison var den første kvindelige rektor på skolen nogensinde siden dens opstart i 1853.
Det blev hun sidste år.
Privatskolen, som koster 350.000 kroner om året at gå på, blev i 2022 kåret som den bedste uafhængige skole i hele England.
Det skrev Emma Pattison selv på sin Twitter.