Annonce
Krimi6. jan. 2026

'Manden på cyklen' begik overgreb mod børn igen og igen: Vil have ham i forvaring

Statsadvokaten har anket dommen, efter at byretten afviste at idømme den 64-årige en forvaringsdom. Manden har flere domme bag sig for overgreb mod helt unge drenge
TV2 Øst
Annonce

LÆS OGSÅ: Sidste chance til HA-veteranen "Smukke Jens": "Jeg brugte mit høreapparat"

Statsadvokaten i København har valgt at anke dommen i sagen mod en 64-årig mand fra Slagelse, der den 27. november 2025 blev idømt to års ubetinget fængsel for en række sædelighedsforbrydelser mod unge drenge.

Det oplyser specialanklager Susanne Bluhm til TV2 ØST.

Anklagemyndigheden ønskede, at den 64-årige mand blev idømt en forvaringsdom, hvilket retten ikke valgte at imødekomme.

I den verserende sag blev overgrebene begået mod drenge på blot 8, 14 og 16 år i perioden frem til sommeren 2024, hvor den 64-årige mand blev varetægtsfængslet - og fortsat er.

Han er tidligere dømt for voldtægt og stalking mod mindreårige - også kendt som sagen om ”manden på cyklen”, som TV 2 ØST tidligere har afdækket. Manden skabte stor utryghed i sit lokalområde, da han fortsatte med at opsøge de helt unge ofre trods flere domme og tilhold.

Annonce

Hvornår sagen skal for landsretten, er endnu ikke afklaret.

Endte på justitsministerens bord

Ifølge en adressesøgning bor den 64-årige mand tilsyneladende fortsat i det lokalområde, hvor han gennem flere år begik overgreb mod unge drenge - blandt andet i 2019 blev han idømt ni måneders fængsel for et overgreb på en 11-årig dreng fra området.

Dermed var der udsigt til, at manden, når han havde udstået sin straf, igen ville komme til at bo side om side med de forurettede drenge.

Annonce

Det fik flere retsordførere til at stille spørgsmål ved, om vi straffer for mildt i Danmark i sager, hvor risikoen for gentagen kriminalitet er veldokumenteret.

Mette Thiesen (DF) kaldte sagens strafferamme grotesk og bad justitsministeren om at se nærmere på sagen.

- Jeg har en forventning om, at man strammer strafferammen for det her. Overgreb mod børn er noget af det værste, man kan begå, og så kan man ikke begå sig i et almindeligt samfund. Det er ministeren nødt til at tage alvorligt. Enten skal han (den 64-årige, red.) aldrig ud igen, eller også skal han medicinsk kastreres, sagde Mette Thiesen.

Annonce

Også retsordfører for Socialistisk Folkeparti, Karina Lorentzen Dehnhardt, bad justitsminister Peter Hummelgaard (S) redegøre for, hvorfor man ikke har forsøgt at anbringe manden.

- Jeg respekterer domstolens dom, men jeg synes, det er mærkeligt, hvis man efter tre domme ikke tænker, at et mere håndfast krav om behandling eller anbringelse ville være en god idé, sagde hun og tilføjede:- Jeg føler med det lokalsamfund, som er opskræmt af det her, for det er jo voldsomt at skulle opleve sit barn blive kontaktet af sådan en mand.

Annonce

Begge ordførere stillede derfor justitsministeren et såkaldt paragraf 20-spørgsmål, som folketingspolitikere kan benytte, når de ønsker, at en minister forholder sig til et offentligt anliggende.

- Forbrydelser mod børn er noget af det allerværste, jeg kan forestille mig. Derfor kan jeg godt forstå, hvis det skaber utryghed i et lokalmiljø, når en person, der tidligere er dømt for seksualforbrydelser mod børn, vender tilbage til området, svarede justitsminister Peter Hummelgaard blandt andet.

Annonce

Sponsoreret indhold