Mand udvist af Danmark: Voldtog 14-årig ansat på restaurant

Da en 14-årig pige skulle på arbejde første gang tilbage i juni 2023, endte hun med at blive voldtaget af sin chef, nu 31-årige Fareed Qarar Safi.
Det har Østre Landsret onsdag slået fast i en sag mod en 31-årig mand, som nu er blevet udvist af Danmark.
Den Fareed Qarar Safi blev derudover idømt fire et halvt års fængsel for den bestialske voldtægt af den unge medarbejder.
Det oplyser Statsadvokaten i København på X.
Voldtægten fandt sted på en fastfood-restaurant i juni måned sidste år – her havde pigen første arbejdsdag med gerningsmanden, som var hendes chef.
Ifølge anklageskriftet kom manden med seksuelle bemærkninger på grund af pigens påklædning, hvorefter han voldtog hende.
Retten lagde vægt på den voksne mands fysiske og psykiske overlegenhed, oplyses det.