Krimi23. april 2021

Mand udgav sig for at være 15-årig dreng: Pressede småpiger til at smide tøjet

Manden sidder på anklagebænken for blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang af mindreårige piger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rettenihilleroed.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth/AllerMediaDK

En 11-årig piges tilsyneladende uskyldige flirt med én, hun troede var en 15-årig dreng, endte med at udvikle sig til et rent helvede.

Pigen blev lokket til at smide noget af sit tøj og sende et billede af sig selv, men det var en beslutning, der fik forfærdelige konsekvenser.

Det viste sig, at hun ikke skrev med en 15-årig dreng, men i stedet en fuldvoksen mand fra Frederikssund.

Det skriver sn.dk.

Da manden havde fået lokket det første billede ud af den 11-årige pige, brugte han det som afpresning til at få flere billeder med endnu mindre tøj.

Han stoppede først afpresningen, da han havde fået et billede, hvor pigen sad med spredte ben.

Manden skal for retten fredag, og det fremgår af anklageskriftet, at det ikke er første gang, han har begået den slags forbrydelse.

Han er anklaget for i alt fire tilfælde af blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang af to 13-årige piger, samt den 11-årige pige og en fjerde pige, der ikke er identificeret.

Desuden er han også tiltalt for besiddelse af børnepornografisk materiale.

Sponsoreret indhold