Krimi26. april 2024

Mand stjal hund ved Netto

En hundeejer er blevet genforenet med sin hund, efter at den pludselig forsvandt, mens han handlede
Dagligvarebutikken Netto, København, den 16. oktober 2019.
To hunde er på to dage forsvundet ved en nettoforretning i Nørresundby.
 Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Martin Østergaard mistede fredag formiddag sin hund, da han stillede den foran en Netto-butik i Nørresundby.

Allerede senere på dagen fik han dog den lille Shih tzu tilbage, efter at en vaks borger havde tippet ham om, at hunden var spottet gående med en mand.

Det skriver TV 2.

Vedkommende, der gik rundt med lille Buffon, viste sig at være en 18-årig mand, der ikke sådan lige ville slippe hunden. Sammen med en kollega fik Martin Østergaard dog hunden tilbage.

- Vi er lidt oppe at toppes med ham og tager fat i kraven på ham. Han stikker af, men en kammerat følger efter, og politiet kommer og anholder ham derefter, siger Martin Østergaard om situationen.

Den 18-årige mand er nu sigtet for tyveri.

Også dagen før var en hund forsvundet fra selvsamme Netto.

Her mistede en ældre dame sin firbenede ven, og også her er kæledyret efterfølgende kommet retur.

Sponsoreret indhold