Krimi8. juli 2019

Mand spiste sin elskede schæferhund for at overleve

En canadisk mand blev tvunget til at dræbe og spise sin elskede schæferhund for at overleve tre måneder, hvor han var strandet i den canadiske vildmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/marco.jpg
 (Foto: Privat)

Da canadiske Marco Lavoie begav sig ud på sit livs eventyr med sin bedste ven, havde han aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvilket drama der ville udfolde sig:

Et bjørnangreb efterlod ham uden mad – og et fald ødelagde hans fod. Ttil sidst så han ingen andre udvej end at tage livet af – og spise – sin bedste ven: sin schæferhund.

Den dramatiske overlevelsestur tog sin begyndelse i juni 2013, da Marco Lavoie begav sig ud på en kanotur op ad Nottaway River i Quebec, Canada. Med sig havde han sin bedste ven, en schæferhund.

Turen gik dog alt andet end godt. I august blev han og hunden overrasket af en bjørn, der ødelagde hans overlevelsesudstyr og alt den mad, han havde medbragt.

Det lykkedes dog hans frygtløse schæfer at skræmme bjørnen væk, uden at Marco blev angrebet. Men kort efter ødelagde Marco sin fod efter et fald og blev ude af stand til at gå ud af vildmarken – eller finde den livsnødvendige mad, han havde brug for.

Han tabte sig lynhurtigt og indså, at han måtte tage et svært – men livsnødvendigt – valg, hvis han ville overleve. I september dræbte han derfor sin schæferhund ved at slå den kraftigt i hovedet med en stor sten. Bagefter spiste han den.

30. oktober – tre måneder efter han drog afsted – blev Marco fundet af et redningshold i helikopter. På det tidspunkt var han døden nær. Han var forkommen, forfrossen – og havde tabt halvdelen af sin kropsvægt.

- Han er meget syg, og han kan næsten ikke tale, men da vores betjente talte med ham på hospitalet, var det eneste, han sagde: ”Jeg vil have en ny hund”, fortalte Richard Carbonneu fra redningsholdet til National Post.

- Det er tydeligt, at han elskede hunden højt og ikke ønskede at gøre, hvad han gjorde.

Sponsoreret indhold