Krimi22. marts 2019

Mand skudt: Det ligner et jalousidrab

Fredag morgen var politiet massivt til stede på en adresse på Stengårds Allé i Gladsaxe i forbindelse med et 'mistænkeligt forhold'. Nu oplyser politiet, at en mand er afgået ved døden på adressen

Tip os på krim@sh.dk, hvis du har oplysninger i sagen

Vestegnens politi rykkede fredag massivt ud til en adresse i Gladsaxe, for at 'undersøge et mistænkeligt forhold'.

Området blev afspærret med minestrimmel og ifølge Ekstra Bladets oplysninger var der både sendt en indsatsleder, to motorcykler og tre politibiler af sted i nordgående retning på motorring 3.

Klokken 07.18 modtog politiet en anmeldelse om, at en mand var blevet skudt på en adresse på Stengårds Alle i Gladsaxe. Det oplyser Københavns Vestegnspoliti i en pressemedelelse.

Da politiet ankom til adressen fandt de en 47-årig mand, der var afgået ved døden efter skud i overkroppen.

"Vi er fortsat i det indledende stadie af efterforskningen, men på nuværende tidspunkt ligner det et muligt jalousidrab”, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.

En 42-årig mand er blevet anholdt i sagen. Det var formentlig ham, der, iført en hvid sporsikringsdragt, kort før klokken 9, blev ført ud i en sort Volkswagen af to politmænd.

Artiklen fortsætter under billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/local_eyes_1.jpg
 Foto: Local Eyes

En mand i en hvid sporsikringsdragt er blevet ført væk (Foto: Local Eyes)

https://imgix.seoghoer.dk/local_eyes_3.jpg

Der er et massivt opbud af politi og ambulance på adressen i Gladsaxe (Foto: Local Eyes)

https://imgix.seoghoer.dk/local_eyes_2.jpg

(Foto: Local Eyes)

Se flere billeder og mere video på Local Eyes

De nærmeste pårørende er blevet underrettet.

Sponsoreret indhold