Krimi19. februar 2022

Mand skubbede sin gravide kone ud fra klippe: Idømt 30 års fængsel

En mand er blevet dømt for at skubbe sin gravide kone i døden
En person fotograferede Hakan Aysal og hans højgravide kone kort tid før den 41-årige mand skubbede hende ud over skrænten og i døden.
En person fotograferede Hakan Aysal og hans højgravide kone kort tid før den 41-årige mand skubbede hende ud over skrænten og i døden.

40-årigte Hakan Aysal tog et lån i sin 32-årige kones navn, efter at have skubbet hende i døden i Tyrkiet i juni 2018.

Den 40-årige mand er netop blevet idømt 30 års fængsel, for det brutale drab på sin kone, der var gravid i 7. måned.

Det skriver The Sun.

Parret blev i sekunder før tragedien fanget på video af en turist. Her kravlede de rundt på klipperne og tog selfies sammen.

I retten kunne et vidne fortælle, hvordan Hakan Aysal virkede bemærkelsesværdigt rolig efter ulykken.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2022-02-17_kl._12.51.35.png

Parret to selfies på det populære udsigtssted.

- Jeg kom kørende, da jeg så en person vinke til mig, så jeg stoppede.

- Hakan kom hen og sagde, at hans kone var faldet ned af klippen. Jeg steg ud af bilen, og vi begyndte at lede efter hende, men vi kunne ikke se, hvor hun var landet fra, hvor vi stod.

- Vi blev der indtil politiet kom. Hakan var meget rolig og bekymringsfri. Han opførte sig ikke som en mand, hvis kone netop var styrtet ned fra en klippe.

- Da vi skulle hen og hente hendes lig efter de retsmedicinske undersøgelser, sad Hakan i bilen, fortalte kvindens bror under en videoafhøring i retten.

- Min familie og jeg er ødelagte, men Hakan virkede ikke det mindste ked.

- Min søster har altid været imod at optage lån. Men efter sin død opdagede vi, at Hakan havde taget lån i hendes navn, siger Naim Yolcu.

Han nægtede sig i retten skyldig.

- Efter at have taget et billede puttede min kone telefonen i sin taske, forklarede den nu dømte mand i retten.

- Senere bad hun mig give hende telefonen. Jeg reste mig og hørte hende så skrige bag mig, jeg gik et par skridt væk for at tage telefonen fra hendes taske.

- Da jeg kom tilbage, var hun der ikke. Jeg skubbede ikke min kone.

Men i denne uge fandt retten ham skyldig og idømte ham 30 års fængsel.

- Vores smerte er stor, men vi er lidt lettede nu med dommen, siger storebroderen.

Sponsoreret indhold