Krimi13. maj 2024

Mand sigtet: Voldtog bekendt kvinde

En mand i 40'erne blev søndag anholdt og sigtet for voldtægt - han er siden blevet løsladt

LÆS OGSÅ: 73-årig dame begik grov vold: Var bevæbnet med rollator og vinflaske

Tidligt søndag morgen modtog Nordjyllands Politi en alvorlig anmeldelse om en påstået voldtægt begået i Hobro.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 4 om morgenen søndag - den gik på, at en kvinde i 30'erne var blevet voldtaget.

Det skriver TV2 Nord, der har snakket med politikredsen.

Herfra lyder meldingen, at det er en særdeles alvorlig sag, som de siden søndag har efterforsket - hvilket har ledt til en anholdelse.

- Vi har arbejdet med det i går (søndag, red.), og det førte til anholdelse af en mand, som så er blevet løsladt igen efterfølgende, siger Mikkel Brügmann, som er politikomissær ved Nordjyllands Politi, til lokalmediet.

Han fortæller derudover, at de nu forsætter med afhøringer og tekniske efterforskningsskridt.

Ifølge politiet havde den forurettede kvinde og anholdte mand et kendskab til hinanden forud for sagen, skriver TV2 Nord.

Sponsoreret indhold