Krimi27. april 2024

Mand sigtet for at snyde sig over Storebæltsbroen 29 gange

Hele 29 gange formåede en mand at snige sig gratis over Storebæltsbroen. Nu står han til at skulle betale en erstatning på 25.245 kroner

En mand har formået at snyde sig gratis over Storebæltsbroen i en længere periode.

Men den smarte finte sender nu den 32-årige mand i retten.

Det skriver Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt i retsmødebegæringen.

Manden er sigtet for at have snydt sig over broen hele 29 gange uden at betale broafgift ved at lægge sig tæt op ad et andet køretøj og dermed snige sig med under bommen.

Retssagen finder sted 7. maj i Næstved, og det forventes, at manden vil tilstå. Den sigtede står derudover til at skulle betale en erstatning til Storebæltsforbindelsen A/S på 25.245 kroner.

Sponsoreret indhold