Mand på knallert stjæler guldkæde fra 5-årig
LÆS OGSÅ: USA holder vejret: Tre søstres morder er stadig på fri fod
En kun femårig dreng er efterladt rystet, efter en ukendt gerningsmand på knallert rev en guldkæde af hans hals i Bronx, New York.
Det oplyser amerikanske myndighederne ifølge People.
Den femårige gik på gaden lørdag eftermiddag amerikansk tid, da gerningsmanden kom kørende på knallerten og stjal smykket fra drengen.
Guldkæden, som den lille dreng nu har mistet, anslås at have en værdi til cirka 1.300 dollars - svarende til lidt over 8.000 kroner.
Ifølge politiet i Bronx flygtede gerningsmanden på knallert, før betjente ankom til gerningsstedet.
Manden var iført en hat, sort jakke og sorte jeans, da han nappede det dyre smykke fra drengen.
Gerningsmanden er i skrivende stund på fri fod, og politiet forsøger at finde ham.
Tyveriet kommer i en tid, hvor gadekriminalitet i New York City er et stigende problem, skriver People.