Annonce
Krimi13 timer siden

Mand omkommet efter brand i hus

Manden er afgået ved døden efter en brand i Vildbjerg
Annonce

LÆS OGSÅ: Efter dødsulykke i Hornslet: Vejen var ikke saltet

Torsdag er en midaldrende mand afgået ved døden efter en brand i et hus i Vildbjerg, som ligger nordvest for Herning.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi - Simon Stage - til TV Midtvest.

Vagtchefen fortæller, at teknikere nu skal undersøge brandårsagen, og politiet kommer til at være på stedet i et godt stykke tid.

Indsatsleder Kim Wemmelund hos Brand og Redning MidtVest oplyser til mediet, at husets inventar er helt udbrændt.

- Det er et dobbelthus, hvor der har været kraftig brand i det ene af husene. Vi nåede at slukke ilden, inden det bredte sig til den anden del af huset. Men den del, der har været ild i, er udbrændt, forklarer han.

Annonce

Kim Wemmelund fortæller, at det var en forbipasserende, som pludselig opdagede røg fra taget i huset.

Denne forbipasserende ringede herefter til alarmcentralen.

Politi og brandvæsen modtog alarmen klokken 08.23.

Mandens pårørende er underrettet.

Annonce

Sponsoreret indhold