Krimi25. april 2023 (opd. 26. april 2023)

Mand med vild undskyldning til politiet for at onanere offentligt

En mand følte en sådan trang til at onanere offentligt, fordi han havde så ondt i sin numse
Jason Roach er flere gange stødt på politiet i færd med at onanere offentligt.
Jason Roach er flere gange stødt på politiet i færd med at onanere offentligt.
 Foto: Screendump

En mand i USA er blevet arresteret for at onanere offentligt, og hans undskyldning til politiet er til at falde på halen over.

Det amerikanske politi blev tilkaldt til en dagligvarebutik i Vero Beach i Florida. Her havde en person ringet til politiet, fordi en nøgen mand skreg af en kvinde ved en vejside.

Det skriver Daily Star.

Da politiet ankom til gerningsstedet, fandt de ud af, at den nøgne mand var Jason Roach.

En mand politiet tidligere er stødt på i forbindelse med, at han har onaneret offentligt.

Og ganske som før var Jason Roach da også i gang med at onanere, da politiet ankom.

Dagen før var politiet også blevet tilkaldt, hvor den 40-årige mand endnu engang var i gang med en lystig spiller. Her forsvandt han dog hurtigt, efter politiet kom.

Men den seneste gang hvor politiet stødte på Jason Roach, blev han arresteret.

Da han efterfølgende blev afhørt og spurgt ind til, hvorfor han følte en sådan trang til at onanere offentligt, må det næsten formodes, at politiet har haft svært ved ikke at trække en smule på smilebåndet.

For ifølge onanisten havde han så ondt i sin numse, at han var nødt til at få udløsning for at få smerterne til at forsvinde.

Undskyldningen godtog politiet ikke, og Jason Roach er blevet fængslet for at eksponere sine kønsdele.

Han skal i retten den 2. maj.

Sponsoreret indhold