Krimi20. november 2020

Mand løj om pizzeria: Så lukkede hele byen ned

En enkelt mands løgn er skyld i, at South Australien i denne uge indførte en total nedlukning af delstaten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201119-070511-5_90mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

En australsk mand flover sig nok gevaldig over at have løjet om sin færden på et pizzeria, efter hele den australske delstat South Australia efterfølgende måtte lukke ned.

For mandens løgn udløste en omfattende nedlukning i hele destaten.

For to dage siden kom regeringens melding om, at folk skulle blive hjemme og virksomsomheder skulle lukke i forsøget på at stoppe, hvad man troede var et særdeles smitsom udbrud af covid-19.

Det skriver BBC.

Også skoler, pubber, cafeer, universiteter og byggebranchen blev lukket ned.

På et pressemøde fredag fortæller South Australias leder, Steven Marshall, at nedlukningen skyldes, at en mand havde løjet overfor smitteopsporings-personalet efter et besøg på et pizzeria.

- Det vil være en underdrivelse at sige, at jeg er rasende over denne persons handlinger, sagde Steven Marshall på pressemødet fredag.

- Denne persons egoistiske handlinger har bagt hele vores stat i en meget vanskelig situation, fortsatte han.

Manden fortalte nemlig, at han udelukkende havde været på pizzeriet for at købe en pizza.

Derfor frytede myndighederne, at han var blevet smittet med corona-virus på meget kort tid - og at der altså var tale om en superspreder.

Virkeligheden var dog en lidt anden, for manden arbejdede på pizzeriaet og havde faktisk haft flere vagter sammen med den ansatte, der viste sig at være smittet.

Selv om smitteudbruddet fortsat bekymre myndigheder, bliver restriktionerne nu ophævet tidligere end forventet.

Sponsoreret indhold