Mand kæmper for at gøre incest lovligt: Har fire børn med sin søster

Når parret Patrick Stuebing, 44, og Susan Karoleski, 37, svarer på, hvordan de har mødt hinanden, vil de sværeste nok have svært ved at tage det roligt.
Parret, der har fire børn sammen, er nemlig ud over at være et par også biologiske søskende.
Det gør altså, at deres forhold ikke er lovligt. Men Patrick Stuebing kæmper for, at den lov, der gør deres forhold strafbart, skal droppes. Det skriver Daily Mail.
Begyndte at have sex
Som barn blev Patrick adopteret og flyttede væk fra sin biologiske familie. Først da han var i sine 20’ere, mødte han igen familien, hvor lillesøsteren Susan var kommet til.
Efter mødet med familien flyttede Patrick ind i sin mors hjem, hvor ham og søsteren efter en månedstids bekendtskab begyndte at have sex med hinanden og udvikle et romantisk forhold.
Og som relationen og romantikken voksede sig større, gjorde familien også, og mellem 2001 og 2005 har parret fåret fire børn – heraf har to af børnene et handicap.
– Vi føler os ikke skyldige over, hvad der er sket mellem os. Vi vil have loven, der ulovliggør incest slettet, har Patrick tidligere fortalt om ham og søsterens forhold.
Artiklen fortsætter efter billedet …

Foto: Twitter
Dårlig barndom
Patrick var det tredje ud af otte børn, der blev født ind i en fattig, uuddannet og dysfunktionel familie. Faren, der nu er død, var voldelig og angreb Patrick med en kniv, da han var blot tre år gammel. Derefter besluttede en domstol, at Patrick skulle adopteres.
Syv år senere blev Susan født ind i samme ulykkelige familie, den dag hendes forældres skilsmisse gik igennem. Og selv om den voldelige far nu ikke var i billedet mere, var det bestemt ikke en lykkelig barndom, Susan havde.
Hun voksede op med sin kæderygende, uddannede mor Ana Maria, der ofte lod lille Susan være hjemme alene. Og var moren ikke ude, tog hun tit forskellige mænd med hjem, som moren underholdt, mens Susan var hjemme.
Ville finde sin familie
Susan har tidligere fortalt, at hun var uelsket af sin mor og følte sig som en byrde for familien. En familie, der var stor, men som også led mange tab.
Der var seks andre brødre og søstre, der døde. Flere af dem var født med handicaps, en blev kørt ned som syvårig, mens en anden søster med et mentalt handicap døde, da hun var otte.
Men at det stod så grelt til hos sin biologiske familie vidste adopterede Patrick ikke. Så da han var 18 år, besluttede hans sig for at opsøge familien. Efter fire års søgen lykkedes det ham at finde dem.
Flyttede ind
Patrick flyttede ind til sin biologiske familie, og Ana Marie tillod at ham og hendes unge datter Susan at dele soveværelse.
– Vi blev begge oppe til sent om natten for at tale med hinanden om vores håb og drømme, har Patrick fortalt om sit forhold til sin dengang 15-årige søster i 2007.
Et halvt år efter de to søskende var begyndt at dele soveværelse, gik moren bort af et hjertestop. Unge Susan havde nu hverken sin mor eller far, og samme år døde en af hendes brødre, som hun var meget tæt på.
Efter det begyndte teenageren at læne sig meget mere op ad sin bror.
Familiens overhoved
– Tilliden voksede sig til en anden slags kærlighed, da vores mor døde seks måneder efter, har hun fortalt.
– Jeg blev familiens overhoved og var nødt til at beskytte min søster, har Patrick udtalt om tiden efter morens dødsfald.
– Hun er meget sensitiv, men vi hjalp hinanden igennem denne meget svære periode, og på et tidspunkt blev forholdet også fysisk.
Søskendeparret begyndte at have sex med hinanden jævnligt, og senere blev det afsløret i retten, at de mellem januar og august 2001 havde sex med hinanden 16 gange. Sjældent med beskyttelse.
Ingen skal dømme
Patrick har også fortalt, at han ikke vidste, der var noget galt i at have sex med sin egen søster.
– Vi tænkte ikke på at bruge kondom, og vi vidste ikke, det var ulovligt at have sex med hinanden.
Derudover fortæller han, at deres mor ikke havde godkendt deres forhold, hvis hun vidste til det.
– Men de eneste, der kan dømme os nu, er os.
Blev forældre
I oktober 2001 da Susan var 16 år, fødte hun deres første barn. Det var drengen Erik, der hurtigt blev taget i pleje et andet sted. Nu som 20-årig kan han næsten ikke gå, og hans tale er dårlig.
I 2003 fik de endnu et barn. Datteren Sarah, som lider af de samme udfordringer som sin storebror. Og ligesom ham, blev hun også sendt i plejefamilie.
Deres 19-årige datter Nancy, der ikke virker til at have de samme udfordringer som sine to ældre søskende, blev også sendt i pleje.
Ikke deres skyld
Og selv om flere eksperter peger på, at grunden til to af deres børn kæmper med store handicaps, er fordi parret er biologiske søskende, benægter de begge, at deres delte DNA kunne være grunden til deres børns lidelser.
– To af vores børn er handicappede, men det her ikke nødvendigvis noget at gøre med det faktum, at vi er søskende, siger Patrick.
– Der er andre handicappede mennesker i vores familie. Vi har seks brødre og søstre, der ikke overlevede, og nogle af grundede var at de var handicappede.
I fængsel
Det sidste barn er 17-årige Sophia, der heller ikke har vist tegn på at have nogle handicaps. Da Susan var gravid med hende, prøvede hun at skjule sin graviditet for de sociale myndigheder ved at gå i stort tøj, fordi de var bange for, også at miste hende. Derfor fødte hun også deres sidste datter alene i badet. Mens Susan fødte, var Patrick nemlig i fængsel.
Deres første retssag for incest var i 2002. Byretten i Leipzig hørte, hvordan Patrick “kun i begyndelsen gad bruge kondomer”.
Mens Patrick blev fundet skyldig i alle tiltaler om incest og fik en betinget fængselsstraf på et år, blev den dengang 17-årige Susan truet med ungdomsfængsel og blev flyttet til en plejefamilie.
Da myndighederne fik nys om, at søskendeparret havde fået endnu et barn, var retten ikke så milde mere, og Patrick blev dømt til ti måneder i fængsel, hvorefter Patrick blev steriliseret i den tro, at han ville undgå fængsel.
I 2005 fandt de sig selv i retten endnu en gang, fordi de igen overtrådte lovgivningen om incest. Denne gang fik Patrick to og et halvt års fængsel.
Artiklen fortsætter efter billedet …

Foto: Twitter
Selvmordstrusler og et femte barn
Da broren blev sendt i fængsel, fortalte en knust Susan til tyske aviser, at hun ikke kunne leve uden ham. Patrick truede i øvrigt med at tage livet af sig selv.
Det var dog ikke værre, end at Susan nåede at få et barn med en anden mand, mens hendes bror var i fængsel.
– Jeg er så glad for, Patrick er her, og jeg har ham igen. Jeg har brug for ham, udtalte hun dog til journalister, da Patrick blev løsladt.
Talte til pressen
Der var en del presse, der dækkede Patricks løsladelse, og da han mødte kameraerne efter løsladelsen, havde han en klar besked til folk.
– Jeg har det godt. Jeg vil altid være der for Susan og børnene.
Snakken faldt også på, at parret måske ikke havde fået så mange børn, hvis de første ikke var blevet fjernet fra hjemmet.
– De yngste børn var måske ikke blevet født, hvis de ikke havde taget de første fra os. Vi vil bare være sikre på, vi ikke mister alt igen, sagde han blandt andet.
– Når du ser dit barn blive passet på af en anden, når de skulle være med dig, det er svært for en forælder at bære. Så hvis han er handicappet, så er det jo endnu mere en grund til, at vi burde passe på ham.
Forsvarer forholdet
Mange betvivler søskendeparrets romantiske forhold, men selv har de flere gange været ude for at forsvare deres kriminelle forhold.
– Vi kendte ikke hinanden i barndommen. Det er ikke det samme for os. Vi forelskede os som voksne, og vores kærlighed er ægte. Der er intet, vi kan gøre, siger Susan blandt andet om forholdet.
– Vi var begge tiltrukket af hinanden, og så tog vores natur over os. Det var så simpelt. Hvad kunne vi ellers have gjort? Vi fulgte vores instinkter og vores hjerter.
Kæmper for det
Og kærligheden er så stor mellem søskendeparret, at de har svoret, de vil ændre Tysklands lovgivning, så det bliver lovligt for søskende at have sex. De tog endda deres sag til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i Frankrig i 2012.
Sagen førte til opfordringer til at Tyskland skulle slutte sig til lande som Frankrig, Tyrkiet, Japan og Brasilien, hvor sex mellem søskende er lovligt.
Og selv om sex mellem søskende er lovligt i lande som blandt andet Frankrig, Tyrkiet, Japan og Brasilien, endte de med at tabe sagen.
Men i 2014 lavede Det Etiske Råd i Tyskland en overraskende U-vending og stemte for at gøre det lovligt, at de mente, at risikoen for at to søskende vil få et barn med handicap var for lille til at lave en lov, men loven er stadig gældende i Tyskland.