Krimi17. april 2024
Mand i arbejdsulykke: Ben amputeret
En medarbejder på Femern-bygget blev torsdag i sidste uge kørt over af en gravemaskine

Manden mistede benet i den voldsomme arbejdsulykke på Femern-byggeriet.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixEn medarbejder har mistet benet i en voldsom arbejdsulykke ved Femern-byggeriet.
Det skriver TV 2 Øst.
Han blev kørt over af en gravemaskine.
Ulykken skete torsdag formiddag på den østlige ende af havnen.
- Han blev fløjet til rigshospitalet og blev meldt udenfor livsfare, men han har mistet sit ene underben. Det er en alvorlig arbejdsulykke, siger Jens Villemoes, der er pressechef hos Femeren A/S til det lokale medie.
Arbejdstilsynet er nu gået i gang med at undersøge, hvordan den fatale ulykke kunne ske.
Pressechefen oplyser, at alle involverede medarbejdere er blevet tilbudt psykologhjælp.