Krimi12. oktober 2021

Mand hastet på hospital i helikopter: Fik førstehjælp midt i trafikken

En mand fik et ildebefindende, og det var der heldigvis en person, der opdagede, og som derfor kunne slå alarm
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

En forbipasserende opdagede tirsdag eftermiddag, at en mand bag rattet på Hjertingvej i Esbjerg havde fået et ildebefindende.

Han trådte hurtigt til, fik tilkaldt hjælp og begyndte livreddende førstehjælp midt i trafikken.

- Han har formentlig fået et hjertestop. Så det er supergodt, at nogen ser det og får sat det hele i gang, fortæller Bjørn Pedersen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

- Det var formentlig en hjerteløberalarm, forklarer vagtchefen videre.

Hændelsen blev anmeldt klokken 16.12, og der blev sat en større aktion i gang med ambulance og lægehelikopter.

- Det stoppede vejen i et godt stykke tid. Der skulle netop komme en helikopter, og den skal have plads, så den kan lande. Men mandens helbred er det vigtigste, fortæller vagtchefen.

Det var stykket mellem Grådybet og rundkørslen ved Sædding Strandvej, der blev spærret af under aktionen.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Manden blev hastet til et hospital, men vagtchefen kender ikke til mandens tilstand.

Hjertingvej er hel åben for trafik igen.

Sponsoreret indhold