Annonce
Krimi13 timer siden (opd. 9 timer siden)

Mand fundet skyldig i overgreb på steddatter

Pige blev udsat for voldtægt af sin stedfar i en periode på fem år, mens hun var fra 13 til 18 år gammel
Af: Ritzau
Manden var tiltalt ved Retten i Næstved.
Manden var tiltalt ved Retten i Næstved.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce

En 47-årig mand er i Retten i Næstved fundet skyldig i at have udsat sin steddatter for voldtægt og andre seksuelle krænkelser i en periode mellem 2017 og 2022, hvor steddatteren var 13 til 18 år gammel.

Det skriver Retten i Næstved i et resumé af dommen.

Manden er blevet idømt syv års fængsel samt et forbud mod at lade børn og unge tage ophold i sin bolig.

Han skal desuden betale 200.000 kroner i erstatning til steddatteren.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Anklagere på X.

Overgrebene fandt sted i familiens hjem på Sydsjælland og i den tiltaltes lastbil på ture i Danmark og udlandet.

Det er et enigt nævningeting, der onsdag formiddag fandt manden skyldig.

Annonce

Han er fundet skyldig i at have voldtaget hende en til to gange om ugen.

I resuméet af dommen lyder det, at han har udnyttet sin psykiske og fysiske overlegenhed, brugt trusler om vold eller underliggende trusler og i nogle tilfælde at have udnyttet, at pigen sov.

Han var også tiltalt for at have udgivet sig for at være steddatteren på Facebook.

Derudover var han tiltalt for vidnetrusler og psykisk vold.

Annonce

Han nægtede sig skyldig i voldtægt, vidnetrusler og psykisk vold, men erkendte sig skyldig i identitetsmisbrug.

Retten har lagt særlig vægt på steddatterens detaljerede forklaring i sagen. Den blev understøttet af en video, som den 47-årige har optaget, hvor han kan ses røre ved steddatteren.

Der er i skyldkendelsen også lagt vægt på, at den tiltalte har udnyttet steddatterens sårbarhed, og at han manipulerede hende til at tro, at det, der foregik, var normalt.

Den 47-årige blev frifundet for vidnetrusler og psykisk vold.

Han har modtaget dommen.

Annonce

Sponsoreret indhold