Mand fundet død: Kærestepar sigtet for drab

Foto: presse-fotos.dk

Opdateret klokken 15.56

En 45-årig mand, der har været savnet siden fredag, er blev søndag aften fundet død i en lejlighed i Aalborg.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Dødsfaldet efterforskes som en drabssag, og søndag aften blev en 35-årig mand og en 21-årig kvinde anholdt og sigtet for drabet.

Foto: presse-fotos.dk

- Vi efterforsker sagen som en drabssag - og det betyder, at vi foretager en række tekniske undersøgelser på adressen, ligesom afdøde skal retsmedicinsk undersøges, lyder det fra politikommissær Cartsen Straszek, Nordjyllands Politi.

Politiet er til stede på og omkring adresse, hvor der efterforskes og foretages undersøgelser af gerningsstedet.

Mandag eftermiddag blev den 35-årige mand og dn 21-årige kvinde, der er kærester, fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aalborg.

De blev ifølge eb.dk sigtet for at begå drabet i forening ved kvælning og stump vold eller stik natten til fredag og frem til anholdelsen søndag aften.

De nægter sig begge skyldige.

TV 2 skriver, at begge to blev varetægtsfængslet i fire uger.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close