Krimi7. januar 2024

Mand fundet bevidstløs på rasteplads: Hentet af helikopter

En mandlig bilist er søndag hastet med helikopter på hospitalet, efter at han blev fundet bevidstløs i sin bil
En mandlig bilist er søndag hastet med helikopter på hospitalet, efter at han blev fundet bevidstløs i sin bil.
En mandlig bilist er søndag hastet med helikopter på hospitalet, efter at han blev fundet bevidstløs i sin bil.
 Foto: Presse-fotos.dk

En mand blev søndag fundet bevidstløs i sin bil på en rasteplads ved Kirke Såby. Manden er nu blevet hastet på hospitalet med helikopter.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Olesen til B.T.

– Anmeldelsen kommer klokken 8.49. Det er en, der arbejder på arbejdspladsen, der anmelder.

Der er ifølge vagtchefen tale om en mand, som er omkring 40 år gammel.

Forinden manden blev fundet, var han kørt ind i hjørnet på en bygning, der ligger på rastepladsen. Det er endnu uvist, hvorfor manden påkørte bygningen.

Politiet arbejder fortsat på stedet, oplyser vagtchefen.

Sponsoreret indhold