Krimi7. april 2022

Mand fløjet til Rigshospitalet efter formodet fald fra Møns Klint

Politiet vurderer, at en mand formentlig er faldet ud fra Møns Klint. Han er blevet fløjet til Rigshospitalet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/moensklint_moen_karnabunk_1-1.jpg
 Arkivfoto: Karna Bunk-Jensen

Artiklen er opdateret klokken 20.57, efter det er blevet oplyst, at manden er afgået ved døden.

En mand har mistet livet, efter at han formentlig er faldet ned fra Møns Klint.

Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på Twitter torsdag aften.

Første melding sent torsdag eftermiddag var, at manden var blevet fløjet til Rigshospitalet med svære kvæstelser. Siden er han dog afgået ved døden.

Forbipasserende slog alarm, da de fandt manden liggende på stranden, oplyste vagtchef Lars Denholt.

- Han bliver fundet liggende på stranden, og vi formoder, at han er faldet ned fra klinten, sagde vagtchefen tidligere.

Politiet var efter ulykken til stede ved lokaliteten for at tale med personer, der eventuelt kendte den omkomne, og som måske havde set, hvad skete.

Torsdag aften er det dog endnu ikke lykkedes politiet at fastslå mandens identitet.

- Politiet arbejder fortsat på at afklare de nærmere omstændigheder, herunder fastlæggelse af hans identitet, skriver kredsen på Twitter.

Hvis borgere har oplysninger, der kan hjælpe politiet, bedes man kontakte det på 114.

Sponsoreret indhold