Krimi25. november 2021

Mand fængslet: Mor til tre dræbt med motorsav

65-årige June Fox-Roberts blev fundet dræbt i hendes hjem i Wales
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2021-11-25_09_33_27-attacker_used_chainsaw_to_kill_mum-of-three_and_cut_up_her_body_neighbours_say_.png
 Foto: Privatfoto

I den lille walisiske by Llantwit Fardre er indbyggerne rystet over et brutalt drab.

Søndag eftermiddag ringede et familiemedlem til politiet og fortalte, at de havde fundet 65-årige June Fox-Roberts dræbt i familiens hus.

Ifølge politiet blev hun fundet med ekstreme skader på sin krop.

Det skriver BBC og Daily Mail.

Ifølge flere naboer blev hun dræbt af en mand med en motorsav.

- Vi har hørt, at hun mistede sine arme og ben. Og en motorsav blev brugt. Det er helt utænkeligt, siger et vidne til Daily Mail.

June Fox-Roberts har boet på adressen i Llantwit Fardre i over 30 år. Her har opfostret tre børn. De er i dag alle flyttet hjemmefra og den 65-årige kvinde boede alene.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2021-11-25_10_01_01-llantwit_fardre_murder_investigation_police_arrest_man_-_bbc_news_0.png
 Foto: Privatfoto

June var direktør i en lille it-virksomhed. Hun har tidligere drevet et bageri i en naboby. Foto: Privatfoto

- Mine tanker går til Junes familie i denne svære tid. Drabet har forståeligt rystet alle i byen og det nærliggende område, siger kriminalkommisær Darren George til BBC.

En mand blev anholdt tirsdag. Han er sigtet for drabet og sidder varetægtsfængslet.

- Jeg har talt med kriminalkommisæren, og jeg har hørt, at skaderne er meget uhyggelige, siger den konservative politiker Sam Trask.

Familien beskriver June Fox-Roberts som 'en sød kvinde, der var meget gavmild og altid lykkelig, når hun var sammen med sin familie'.

'Vi er i total chok over drabet på vores mor. Drabet vil aldrig give mening', skriver børnene.

Politiet har i flere dage været til stede på ejendommen og efterforsket drabet.

Sponsoreret indhold