Krimi14. april 2019

Mand dræbt af sin kæmpe-fugl i Florida

En amerikansk mand har mistet livet, efter at hans fugl – en såkaldt kasuar – gik til angreb på ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kasaur_front.jpg
 (Arkivfoto: MEGA)

En amerikansk mand mistede fredag livet, efter at hans fugl – af racen kasuar – gik til angreb på ham.

Det oplyser brandvæsnet i Alachua County ifølge BBC til avisen Gainesville Sun.

Manden, der er blevet identificeret som en 75-årig mand ved navn Marvin Hajos, blev angrebet af fuglen – der regnes for at være verdens farligste – efter han faldt omkuld på sin ejendom i Alachua i Florida.

Ifølge de foreløbige undersøgelser har fuglen dræbt manden alene med brug af sine kløer.

- Det ser ud som om, at det var et uheld. Som jeg har forstået det, var manden i nærheden af fuglen, da han på et tidspunkt faldt. Da han faldt, blev han angrebet, siger Jeff Taylor fra brandvæsnet i Alachua County til avisen Gainesville Sun.

Kasuarer kan ikke flyve og regnes for at være verdens farligste fugl.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kasaur.jpg
 (Arkivfoto: MEGA)

Kasuaren regnes for at være verdens farligste fugl. Arkivfoto: MEGA

Den kan blive op til 180 centimeter høj og veje op til 60 kilo. Den kan desuden nå en tophastighed på 50 km/t.

Det mest farlige ved fuglen er dog dens kløer, der kan blive over 12 centimeter lange.

Det er disse kløer, der kombineret med dens styrke og aggressivitet gør den farlig.

De enorme fugle avles i et mindre antal i USA og sælges til samlere af eksotiske fugle.

For at komme i besiddelse af en kasuar skal man i USA have en særlig tilladelse, og for at blive godkendt skal man have "omfattende erfaring" og leve op til en række sikkerhedsforanstaltninger.

75-årige Marvin Hajos havde ifølge lokale medier holdt eksotiske dyr i flere år. Det er ikke blevet oplyst, hvad der er sket med fuglen, der angreb.

Herunder kan du se en video, der viser, hvor arrig fuglen kan være.

Der er ikke tale om den fugl, der i fredags dræbte manden:

Sponsoreret indhold