Krimi8. marts 2024 (opd. 8. marts 2024)

Mand dømt: Voldtog og tæskede kvindelig bekendt

Ifølge Retten i Herning blev en kvinde trukket ud af en parkeret bil og udsat for både vold og voldtægt
Retten i HerningHerning Ret
En 45-årig mand er blevet dømt ved Retten i Herning for at have voldtaget en kvindelig bekendt.
 Foto: Jesper Sunesen/ALLER MEDIA DK

Et nævningeting i Retten i Herning har fundet en 45-årig mand skyldig i at have udøvet vold mod og voldtaget en 28-årig kvindelig bekendt.

Det skriver retten på sin hjemmeside.

Nævningetinget har vurderet, at manden udøvede grov vold mod kvinden. Det skete ved, at han trak hende ud af en parkeret bil, tildelte hende flere lussinger, og bagefter kastede en gummihammer i ryggen på hende.

Kvinden faldt, og hun blev slået flere gange i hovedet, imens hun forsøgte at slippe væk.

Herefter blev hun trukket ind i et hus, hvor hun blev skubbet ned på en sofa og ifølge nævningetinget voldtaget.

Den 45-årige var også tiltalt for at frihedsberøve kvinden. Men det frifandt retten ham for.

Retten i Herning genoptager sagen 14. marts, hvor den også forventer at kunne afsige dom.

Sponsoreret indhold